Scenarier 2

Velkommen til maleriudstilling i YARD gallery med kunstnerne Kirsten Rotbøll Lassen og Kirsten Schauser.

Udstillingen er en fortsat udforskning af begreber som inde/ude, privat/offentlig, af det tomme/fyldte, af hvordan mennesker kan være i bevægelse og relation mellem disse. Det er en fortsat udforskning af retninger og rum og også af ”det tomme” som fænomen. Vi har med dette som udgangspunkt undersøgt, hvad vores værker kan med hinanden. Udstillingen ”Scenarier2” kan ses som 
andet skridt i en proces og en i princippet ”open ended” dialog mellem os som kunstnere og 
mellem vores værker i udstillingsrummet. Når publikum træder ind i rummet tilføjes et element mere og dialogen udvides og fortsætter på en måde der er uvis.

Vi har været interesserede i hinandens værker og haft en stor nysgerrighed ind i hvad vi ville 
kunne sammen.  Dette har fået os til at lave udstillingerne ”scenarier” hvor vi præsenterer 
beskueren for disse ”opstillinger” eller sammensætninger, som kan anspore til nysgerrighed 
og undren. Udstillingens værker præsenterer på en måde hverdagsfænomener, men 
malerierne kan også læses som abstrakte værker. Hvilket rum opstår der ? Hvilke rum er 
der mellem mennesker, afstande, tomhed, det urbane, rejsen. Der foregår en leg med noget 
tilsyneladende realitistisk, men det får en kant eller et twist og måske opstår der helt andre 
rum. Drømmerum eller rum som ikke ville kunne eksistere i en almindelig virkelighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *