READ MORE at www.lykkeandersen.dk
Pressemeddelse: Fotografisk arkæologi, Lykke Andersens Marchland, Af Helle Frøjk Knudsen
Mellem Ukraine og Polen ligger et smukt, kuperet bjerglandskab. Engang var området et åbent grænseland, – et såkaldt Marchland uden klart definerede grænser. I dag trækker der sig en skarp linje gennem landskabet. Udover at være beboet af de lokale, der her lever deres møjsommelige, hverdagslige liv, så er dette også stedet hvor mennesker fra det tidligere Sovjet og Mellemøsten forsøger at nå frem til en bedre tilværelse i EU.
Lykke Andersens fotoserie Marchland (2008) bunder i en fascination af dette grænseland, hvor større samfundsmæssige strukturer viser deres indflydelse på konkrete menneskers liv. Eller som rettere sagt ikke umiddelbart viser sig. For man fortabes nemt i billedernes sarte og poetiske farveæstetik, mens man glemmer de politiske undertoner.
Men som en vaskeægte arkæolog udgraver Andersen alle de lag og atmosfærer, der på baggrund af stedets rolle aflejrer sig i området og hjemsøger den smukke natur. Gennem en på én gang dokumentarisk og poetisk beskrivelse udfoldes disse planer – både det vi ser med det blotte øje samt de mere lyssky aktiviteter, der indskriver stedet i en langt større abstrakt, politisk kontekst. Enkle fotografiske greb som overeksponering skaber en oplyst, næsten grafisk stilisering af landskabets konturer. Til gengæld fremmaner diskrete tegn en spænding i gengivelsen, så en helt anden dimension ved stedet blander sig i repræsentationen. De mange billeder af hegn på en højtliggende horisontlinje transformeres til utilnærmelige landegrænser. Pastorale bylandskaber klædt i nyfalden sne bliver til dunkle fikspunkter blandt de generelt overbelyste værker, idet et unaturligt mørke sænker idyllen ned i en besynderlig grumset uvirkelighed. Som i tidligere serier spiller brugen af dyr også en væsentlig rolle. De stolte alliker og krager, der ærekært spankulerer rundt i landskabet, henleder vores opmærksomhed på menneskets eget territoriale væsen og på de skarpt optrukne linjer, der på ethvert landkort definerer og afgrænser. Dyrene fungerer med andre ord som spejlbilleder, der er med til at fortælle os noget vores eget væsen og væren.
I Andersens univers er naturoplevelsen altid efterfulgt af et MEN, og vi får sjældent lov til at forblive i den behagelige nydelse af billederne til trods for deres forførende karakter. Fotografierne i Marchland er ingen undtagelse. Den repræsentationelle gengivelse af stedet og den mere poetiske præsentation, der både fremkalder områdets skønhed og psykologiske strata, afspejler en reel dualitet mellem vores æstetiske respons på landskaberne og den samfundsmæssige virkelighed, der omdanner dem til et vigtigt skæringspunkt, hvor menneskers fremtidige liv rent faktisk står på spil. Serien fungerer dermed som et fotografisk tværsnit, der portrætter både denne specifikke lokalitet – men i høj grad også en større virkelighed, som vi alle er en del af på tværs af landegrænser.